Monteringsvejledning
- Løft risten og fjern eksisterende vandlås.
- Rengør afløbet for fedt og snavs med alm. universalt rengøringsmiddel og varmt vand.
- Passende pakning monteres på No.1 vandlåsen.
- Låsens pakning samt øverste 5 cm af gulvafløbet indfedtes med pakkens indeholdende glidemiddel.
- Låsen skubbes ned i afløbet. Vær opmærksom på at låsen ligger korrekt og er tæt mod afløbets vægge.
- Bøjlen lægges til modsatte side af låsens afløbshul. Låsen fyldes med vand og risten lægges på plads.
Pakken indeholder
- 1 stk. No. 1 vandlås med bøjle og pakning
- 1 stk. ekstra pakning (kan erstatte låsens monterede pakning alt efter afløbets diameter)
- 1 stk. Glidemiddel til indfedtning af pakningen og afløb
Rengøring af No1 vandlåsen
Ønsker man at rengøre vandlåsen for eventuelle sæberester, gøres dette nemt uden at løfte vandlåsen op.
- Løft risten, skru brusehovedet af bruseslangen.
- Bruseslangen føres ned i låsens afløbshul. Skyl låsen igennem med varmt vand. Afløbsrens er ikke nødvendigt.
- Anvendes gulvafløbet ikke i en længere periode (eksempelvis i sommerhuset), kan man med fordel placere en almindelig bordtennisbold i låsens øverste afløb. Dette vil bevirke at låsen ikke udtørrer og dermed ikke afgiver dårlig lugt. (Fyld låsen med vand inden placering af bordtennisbolden.)
- Husk at fjerne bordtennisbolden inden gulvafløbet atter tages i brug.